Links_til_dansk_moebeldesign.jpg

Undersøgelse:

Hvilken af disse designeres møbeldesign ser du helst i dit hjem?
 
PP62.jpg
Forsiden arrow Nyhedsbrev
Newsletter Item  [ back ]
Date: 2008-05-01 08:05:47
Nyhedsbrevet marts 2008 - Danskmøbeldesign.dk

Hej [NAME]

Du får hermed dit eksemplar af nyhedsbrevet fra danskmøbeldesign.dk for marts 2008. Som modtager af nyhedsbrevet er du med i lodtrækningen om flotte præmier og der er udtrukket 7 vindere. Læs om boligmessen Bolig i Bella, nyt dansk møbeldesign og om en genopstanden klassiker af Arne Jacobsen. God læselyst - se mere på danskmøbeldesign.dk.

Der er udtrukket 7 vindere af billetter til boligmessen Bolig i Bella eller Kunstmuseet Trapholt

Der er trukket 7 vindere:

- 7x2 billetter til  Bolig i Bella 2008 eller Kunstmuseet Trapholt.

Vinderne bliver kontaktet i denne uge via e-mail og kan desuden ses på danskmøbeldesign.dk under menupunktet "Konkurrence".


Lobster nyt dansk møbeldesign
En ny, dansk designet og dansk produceret stol, ”Lobster”, blev - sammen med lillesøsteren ”Shelley” præsenteret på møbelfagmessen IMM i Køln, hvor den blev fantastisk flot modtaget. ”Lobster” blev præsenteret på Stockholm Furniture Fair d. 6. – 10 februar 2008. Lobster og Shelley er seriøse bud på fremtidens klassiske lænestole: De er smukke, de er fantastisk komfortable, og både materiale- og håndværksmæssigt er kvaliteten helt i top.
Lobster
Det er den danske polstermøbelproducent Verikon Furniture A/S, der markedsfører Lobster og Shelley. Med denne satsning vil Verikon ind på markedet for de eksklusive designmøbler, hvor det i højeste grad er produktets udseende og kvalitet, der fokuseres på. Netop derfor produceres Lobster i Danmark i de bedste materialer fra de allerbedste – og ligeledes danske – underleverandører. Ingen kompromisser. Ingen genveje.

Se mere på lundogpaarmann.dk


Nyhedsbrevet
Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang pr. måned og udkommer igen i april 2008.

Interessante sider med dansk design

- Køb og salg af arkitektmøbler: Timm Møbler
- Foreningen Dansk Møbelindustri:
Danish Furniture
- Møbelfabrikken Montana: Klik her ...

Bolig i Bella: 4.-6. april 2008

På Bolig i Bella vil du kunne opleve:
- Inspiration og rådgivning i forbindelse med nybygning eller renovering af boliger
- Inspiration til boligindretning, herunder haven, terrassen og altanen
- En god dag med familie, kæreste eller ven.
- Oplevelser
- Køb med hjem

Bolig i Bella 2008Bolig i Bella er en kombineret bygge- og boligmesse som spænder bredt - lige fra de ”hårde” til de ”bløde” produkter kombineret med et stærkt oplevelseskoncept. Der bliver noget at hente for såvel familien i hus som parret eller singlen i lejlighed. Bilig i Bella er et koncept, der udover traditionel produktudstilling, også omfatter; underholdning, børneland, ungdomszone, forelæsninger, gastronomi og udfordringer.                         

Messen Bolig i Bella afvikles i inspirerende og indbydende rammer med vægt på dekoration, tematorve, cafeer, m.m.

Liljen af Arne Jacobsen er tilbage  

For første gang siden 1970 præsenterer Fritz Hansen igen Arne Jacobsens smukke stol, model "3208" – også kendt under det mere poetiske navn Liljen, der oprindeligt blev designet til den danske Nationalbank.
Dette er en god mulighed for at understrege, at navnet på denne stol aldrig har været "Mågen" – men Liljen eller model 3208. I mange år er navnene blevet forvekslet, selv af velrenommerede auktionshuse. Den rigtigt navngivne "Mågen" er en stor polstret lænestol – meget ulig denne perle designet af Arne Jacobsen.

Arne Jacobsen's Liljen kan købes hos førende danske møbelhuse for ca. kr. 10.000,-

Powered by Letterman
Annonce på Dansk Møbeldesign
PK22.jpg
© 2010 Dansk Møbeldesign - sitet for designelskere !