Arkitekterne Rud Thygesen og Johnny Sørensen er på mange måder et bemærkelsesværdigt makkerpar i..
Verner Panton var en af de mest toneangivende designere i 1960'ernes Europa. Verner Pantons ..
Banner
PP589.png

39-årige Christian Flindt, stole- og lysdesigner, er perfektionist og idealist, når det kommer til sit arbejde. På torsdag den 18. november åbner han udstillingen Concrete / Light i Viborg.

Besøgende kan se nye lamper og designs, som bliver opstillet i Viborg.

Hvad kan besøgende se på udstillingen?
Folk kan se lamper, udendørs lygter, borde, stole og en stor betonpude, som er udviklet specielt til bl.a. det rekreative område ved Brænderigaarden ved Søndersø i Viborg. Jeg viser, hvordan vi kan skabe mere liv i byen og tænke nogle nye elementer ind i den. Det bliver rigtig spændende.

I hvilken retning rykker Viborg i øjeblikket i forhold til arkitekturen?
Jeg har været her en del gange efterhånden, og hver gang kan jeg se, at der skyder nye bygninger op. Det synes jeg er væsentligt, fordi vi har en forpligtelse til at udvikle byrummet, så flere folk i byerne interagerer med hinanden og bruger det offentlige rum mere. Men forhåbentligt kommer der til at ske meget mere. På udstillingen har jeg bl.a. et forslag til at etablere pontoner i Viborg-søerne, så man kan udvikle badelivet ligesom i København og få unge, familier og de ældre ud at nyde en svømmetur."

Vind stol til 17.000 kr.
Folk, der besøger udstillingen, får mulighed for at vinde den første udgave af Christian Flindts  Orchid stol  i en helt ny betonversion. Stolen vil ellers komme til at koste 17.000 kr. og er udviklet af Christian Flindt og produceret hos fiberbetonfirmaet Glafiment.

orchid_yellow_448px
Stolen er en skulptur, som man samtidig sidder rigtig godt i. Den har en super lækker, glat betonoverflade og kan stå både inde og ude, f.eks. på en solbeskinnet terrasse,  siger Christian Flindt.

Fotoet er arkivfoto.

Du laver stole i beton. Hvorfor det?
Jeg deltog tidligere på året i en indbudt konkurrence om at lave nogle store mødeborde til Finn Juhl-salen i New York. Her opdagede jeg, at man kan lave meget tynde, stærke og samtidigt meget lette flader til bordene i fiberbeton. Og det smarte jeg fandt ud af, var at man kunne sprøjte fiberbeton på udspændt tekstil. Resultatet var smukke, dobbeltkrumme former på meget simple og billige tekstil rammer som industrielt formværktøj.

Christian FlindtHvilken værdi har smuk arkitektur for Viborg?
Arkitektur kan være kasser, der er praktiske, kvadratiske og gode opbevaringsrum for mennesker. Men den kan også være æstetisk smuk, blød og rar og stadig funktionel. Uden at bliver dyrere. I øvrigt ved jeg, at Viborg er i gang med at lægge en ny brostensbelægning i indre by. Det kommer til at binde de gamle bygninger sammen på en ny måde. Og så vil det sætte Viborg på landkortet.

Hvad er dine styrker?
Jeg er god til at se muligheder, jeg er ambitiøs, og har stor skabertrang. Jeg vil altid noget nyt med mit design. Har mine samarbejdspartnere har samme holdning, så bliver jeg ved til det lykkedes. For jeg brænder 100 procent for mit arbejde. Udover min familie er det måske det eneste, der virkelig interesserer mig.

Erik Linnet har, for Office Collection designet kløverbordet ud fra en matematisk formel. Resultatet er blevet en smuk form hvor ingen linjer er rette. ”Tanken var, at bryde den traditionelle tanke om ovale og runde borde samt at finde en form hvor der gives plads til flere forskellige anvendelsesformer,” forklarer Erik Linnet.

Læs mere…

Skud på stammen er en årligt tilbagevendende workshop, hvor snedkerlærlinge og møbelpolsterlærlinge mødes med en række toneangivende danske designere. Workshoppen løber over fire uger på Københavns Tekniske Skole, og i år har det intense samarbejde resulteret i 17 nyskabende møbler, som nu vises på Trapholt.

Temaet for årets workshop er ”Fra frø til….” og det er også titlen på udstillingen. Udstillingen løber fra 13. oktober – 30. december, 2011.

Læs mere…

Weekenden d. 8-9. oktober står i oplevelsens tegn, når Ingvard Christensen slår dørene op til Design Weekend i møbelhuset i Vejle. Se Wegners berømte Y-stol blive flettet, gå på tæpper lavet af bananfibre, og få gode råd om vedligehold af møbler. Og mød designerne og fabrikanterne bag tidens mest inspirerende mærker.

Læs mere…

45 af Danmarks bedste kunsthåndværkere lægger vejen forbi Trapholt pinsesøndag og 1. pinsedag. ninnaHer bliver præsenteret et bredt udsnit af keramik, smykker, glaskunst og strik. Boderne står i år i museets park med udsigt over Koldingfjord, men som vanligt er der gratis entré til både marked og museum. Direktør Karen Grøn glæder sig over den udvikling markedet har været igennem:”Vi startede småt med pinsemarkeder for tre år siden, og nu er vi vokset til et af de markeder, hvor man ved, at man kan finde unika genstande af meget høj kvalitet”.  

Kunsthåndværkermarkedet på Trapholt foregår søndag 12. og mandag 13. juni kl. 10-17. Cafeen sælger hjemmelavede lækkerier. Desuden er der ekstra rundvisninger i Arne Jacobsens sommerhus og aktiviteter, hvor  børnene kan lave deres egen pinsesol. For første gang udloddes Publikumsprisen. Besøgende på markedet kan være med til at vælge den kunsthåndværker, de mener, fortjener denne pris. Vinderen afsløres mandag kl. 13. Adgang til Trapholt er gratis begge dage, og man skal være opmærksom på, at ikke alle udstillerne tager Dankort.

Se mere på www.trapholt.dk

Alt til garderoben, undtagen tøj ... Montana Wardrobe er et gennemtænkt design, der består af fem moduler, der kan kombineres og bygges sammen efter ønske og behov. Skabene kan indrettes med forskellige komponenter, der med velforarbejdede detaljer, hjælper med at holde orden og skabe overblik.

Læs mere…