Født i København 1942. Udlært møbelsnedker hos snedkermester A.J. Iversen, København, 1962, tildelt..
Autodidakt designer og møbelarkitekt MDD. Oprettede tegnestue i 1972 og har siden arbejdet med en bred..
Banner
PP85.png

Aksel Kjersgård

Udskriv PDF
Hos Aksel Kjersgaard er vi stolte af at videreføre den danske tradition for moderne møbler tegnet af førende danske arkitekter i den bedste snedkermæssige udførelse.
Møbelfabrikken er grundlagt i 1952 af snedkermester Aksel Kjersgaard, som efter at have arbejdet i mere end 3 år som naver i Europa og Marokko, havde lyst til at afprøve sine egne ideer.

I 1955 begyndte produktionen af entremøbler og småmøbler. I de efterfølgende år fik fabrikken mange internationale kunder og har i dag eksport til det meste af verden. Vores mål er at skabe møbler, der gennem deres funktionalitet og design passer i et moderne hjem, og ved en meget høj håndværksmæssig udførelse giver brugeren af møblerne glæde i mange år fremover.

Udførelse
Vi bruger kun de bedste materialer i udførelsen af vores møbler.
Det massive træ bliver udvalgt med stor omhu og hensynstagen til naturen. Træet bliver sorteret så farve og struktur passer sammen i det enkelte møbel. Vores møbler bliver fremstillet på avancerede maskiner, men efter klassiske principper.

En løbende kvalitetskontrol sørger for at møbler fra os kan holde til at blive brugt i mange år fremover. Alle dele er pudset efter med hånd. Alle skuffer er massive hele vejen igennem, og samlet med fingersamlinger. Låger er lavet med træhængsler.

www.ak.dk