Arne Jacobsen
Som et lokomotiv banede Arne Jacobsen sig vej gennem det danske design- og arkitekturlandskab i mere end 50 år af forrige århundrede.Arne Jacobsen døde i 1971, og sporene ser vi stadig overalt omkring os over 30 år efter hans død: Fra den arkitektur, vi suser forbi i farten, til de møbler og genstande, vi naturligt bruger og glæder os over i hverdagen. Eller betragter på afstand som genstande med stjernestatus på den internationale designscene. Når Arne Jacobsen ikke arbejdede, så arbejdede han alligevel - blot med noget andet. Afslapning var for Arne Jacobsen et skift til et andet projekt i den kreative sfære. Produktionen af Arne Jacobsen kunne derfor blive så enorm, uden at han af den grund måtte gå på kompromis med kvaliteten.






Finn Juhl gik sine egne veje med hensyn til design af møbler. Det indbragte ham med tiden meget stor anerkendelse international såvel som nationalt. Han var så at sige fader til den specielle danske Teakstil, fordi han udviklede en række nye metoder til behandling af og konstruktion med teaktræ.